At afholde jeres pårørendegrupper udendørs i naturen, vil tilføje flere sundhedsfremmende dimensioner til møderne. At have naturen som gruppens fælles tredje, forstærker ligeværdighed mellem arrangør og deltagerne, og herudover tilbyder naturen i sig selv rummelighed og kravs frihed, der kan støtte den enkelte pårørende.
Pårørendegrupper gennemført i naturen, giver også deltagerne mulighed for at vælge "to spor" - ét hvor man i fællesskab bevæger sig ind i sine svære følelser/udfordringer og ét hvor man retter
opmærksomheden mod naturmiljøet og genoplader mentalt.
Aktiviteter i naturen giver desuden kontakt til krop og sanser og dermed mulighed for bedre at mærke sig selv, samt bidrager til bedre søvn og indre ro.
Vælger I naturen som ramme og aktiv "medspiller" i pårørende-grupper, anbefales at blive undervist/superviseret i aktiviteten.
Målrettet:
Pårørende som deltager i deres kommunes tilbud om pårørendegruppe.
Jeg tilrettelægger gerne et program for aktiviteten, inklusiv undervisning af de medarbejdere og/eller frivillige, der skal kvalificeres til at lede pårørendegrupper i naturmiljøer.
Ydelsen vil blive tilpasset jeres muligheder og ressourcer og prisen vil derfor gives som et tilbud.
Alternativt kan jeg tilkøbes til at gennemføre grupperne.
For planlægning og ledelse af 10 ture årligt for 7-8 deltagere a 2 timer: kr. 27.000