Nina Baun
naturterapeut


  • KOMMUNER
  • PRIVATE
  • FRIVILLIGE
    ORGANISATIONER
  • NATURBASERET TERAPI OGSUNDHEDSFREMME
  • INSPIRATION OG YDELSER
  • HVEM ER JEG?

    SENESTE OPGAVER OG PROJEKTER
  • KONTAKT

GRØN PÅRØRENDE OMSORG



Alle priser er vejledende



Naturvenner





Ægtefælle-pårørende er i høj risiko for at udvikle alvorlige belastnings sygdomme. På et tidspunkt i ægtefællens sygdomsforløb kan den demensramte ikke være uden opsyn, hvilket begrænser den pårørende i at varetage den egenomsorg, der er medvirkende til det nødvendige overskud der skal til, for at bistå sin syge ægtefælle.

At komme helt væk fra det der belaster, i et miljø der kan genoplade det manglende mentale overskud og i fællesskab med ligestillede, kan opnås gennem at tilbyde mindre grupper en månedlig turaktivitet til forskellige naturmiljøer.

Vigtigt er det, at turene tilbyder et højt niveau af omsorg. Alt skal være planlagt for deltagerne og tidsrammen skal overholdes, for at opretholde en nødvendig tryghed i at nå tilbage inden ægtefællen.

​

Målrettet:

Pårørende til hjemmeboende ægtefælle, som er i dagtilbud eller bor i plejebolig


Jeg tilrettelægger gerne et program for aktiviteten, inklusiv undervisning af medarbejdere og/eller frivillige i at blive en kvalificeret "karavanefører". Alternativt kan jeg tilkøbes som "karavanefører".

Ydelsen tilpasses jeres muligheder og ressourcer og prisen vil derfor gives som et tilbud.

Med mig som arrangør og karavanefører:

10 ture årligt for 7-8 deltagere a 4 timer: 46.000 inkl. grej.

Turudgifter (busleje/benzin/forplejning) ca. kr. 8.800​



Grøn pårørendegruppe





At afholde jeres pårørendegrupper udendørs i naturen, vil tilføje flere sundhedsfremmende dimensioner til møderne. At have naturen som gruppens fælles tredje, forstærker ligeværdighed mellem arrangør og deltagerne, og herudover tilbyder naturen i sig selv rummelighed og kravs frihed, der kan støtte den enkelte pårørende.


Pårørendegrupper gennemført i naturen, giver også deltagerne mulighed for at vælge "to spor" - ét hvor man i fællesskab bevæger sig ind i sine svære følelser/udfordringer og ét hvor man retter

opmærksomheden mod naturmiljøet og genoplader mentalt.

Aktiviteter i naturen giver desuden kontakt til krop og sanser og dermed mulighed for bedre at mærke sig selv, samt bidrager til bedre søvn og indre ro.

Vælger I naturen som ramme og aktiv "medspiller" i pårørende-grupper, anbefales at blive undervist/superviseret i aktiviteten.


Målrettet:

Pårørende som deltager i deres kommunes tilbud om pårørendegruppe.


Jeg tilrettelægger gerne et program for aktiviteten, inklusiv undervisning af de medarbejdere og/eller frivillige, der skal kvalificeres til at lede pårørendegrupper i naturmiljøer.

Ydelsen vil blive tilpasset jeres muligheder og ressourcer og prisen vil derfor gives som et tilbud.

Alternativt kan jeg tilkøbes til at gennemføre grupperne.

For planlægning og ledelse af 10 ture årligt for 7-8 deltagere a 2 timer: kr. 27.000​



Naturbussen





Som par, hvor den ene har en demenssygdom, kan det være en udfordring at deltage i fælles arrangementer. Men det er også et savn og noget pårørende efterspørger.

Dette kan tilgodeses med tilbagevendende årstids-markerende ture, til forskellige forud valgte naturmiljøer, for en mindre gruppe i et begrænset tidsrum (1).

​Naturbussen kan også arrangeres som en månedlig turaktivitet for par til et fast tur mål (2). Her kan parrene evt. opdeles i én gruppe for pårørende og én for personerne med demens.

Afvikles som et målgruppetilpasset tilbud med maks. 8 par pr. tur og medarbejder/frivillig støtte.


Målrettet:

hjemmeboende par, hvor den ene har en demenssygdom


(1) Forberedelse og ledelse af 4 Årstids-ture med Naturbussen: kr. 22.000 + forplejning og evt. udgifter til transport.

(2) Forberedelse og Ledelse af 10 årlige naturudflugter kr. 46.000 + forplejning og diverse turudgifter.


Jeg udformer også gerne aktivitets programmer med forudgående naturanalyser, af de naturmiljøer der besøges, samt undervisning af turledere - medarbejdere/Frivillige.

Ydelsen vil blive tilpasset jeres ønsker og ressourcer og prisen vil derfor gives som et tilbud.



AKTIVITET UNDER UDVIKLING







XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX





Naturterapi for Alle